Hun blev født i Alabama, voksede op nær Waxahatchee Creek. Skippede byen og startede for sig selv som Waxahatchee. Det var for over et årti siden. Crutchfield siger, at hun aldrig vidste, at vejen ville føre hende hertil, men efter seks kritikerroste albums har hun aldrig følt sig mere selvsikker som kunstner. Selvom hendes lyd har udviklet sig fra lo-fi folk til frodig alt-inspireret country, er hendes stemme altid forblevet den samme. Ærlig og nær, poetisk med sydstatsklang. Meget ligesom Carson McCullers' Mick Kelly, fast besluttet på sine ønsker og overbevisninger, klar til at fortælle det til enhver, der vil lytte.

Og efter at have været ædru og stabil i Kansas City i årevis – efter at have ofret sig selv til sit arbejde og på landevejen – er Crutchfield nået frem til sin hidtil mest potente sangskrivning. På sit nye album, Tigers Blood, fremstår Crutchfield som et kraftcenter – en etnolog af selvet – altid dedikeret til at genopleve sine sejre og nederlag. Men nu når hun frem til afsløringer, og hun holder dem ikke tilbage.