Vi ser typisk ikke til popalbums for at imødekomme vores kulturelle øjeblik, endsige for at tilfredsstille den sjælesult, der er tilbage i kølvandet på en global katastrofe. Popsange er ment til at distrahere os med reduktive lignelser om kærlighed og berømmelse, heltemod og skurkagtighed. Men lejlighedsvis beviser en kunstner, at formen er mere formbar og rummelig, end vi vidste. Med Laurel Hell cementerer Mitski sit ry som en kunstner i besiddelse af en sådan kraft – i stand til at bruge sit talent til at udføre den alkymi, der forvandler vores mest vilde og fremmedgjorte oplevelser til netop den eliksir, der helbreder dem. "Jeg skrev, hvad jeg havde brug for at høre," forklarer Mitski. "Som jeg altid har gjort."