Faye Websters sange er direkte linjer til den menneskelige underbevidsthed, og Underdressed at the Symphony dokumenterer, hvad der sker, når man begynder at opbygge et nyt jeg fra asken af ​​sine gamle rutiner. Denne genfødsel er ikke prangende eller definitiv, men er i stedet en række tilsyneladende hverdagsagtige øjeblikke, der, spredt over uger og måneder, sniger sig vej mod noget i retning af heling. Ja, der er et brud på spil, men Webster dokumenterer ikke så meget selve hjertesorgen ved et brud, som hun navigerer i selve konturerne af hjertesorgen.